Tidligere års budgetter
Her finder du Faaborg-Midtfyn Kommunes tidligere års vedtagne budgetter.
Sådan vedtages budgetterne
Budgetforhandlingerne bliver til budgetaftalen, som der kan stilles ændringsforslag til. Efter afstemning herom har man vedtaget budgettet.
Budgetforhandlingerne handler om prioriteringer. Det er her, at politikerne drøfter hvilke initiativer og projekter, der skal afsættes penge til for de kommende år. Når Kommunalbestyrelsen i oktober måned vedtager kommunens budget for det kommende år, så markerer det afslutningen på mange måneders arbejde. Processen omkring vedtagelsen af Faaborg-Midtfyn Kommunes kommende budget har nemlig været i gang siden foråret.
Før sommerferien melder de politiske udvalg deres budgetforslag ind til Økonomiudvalget, og på den baggrund udarbejdes der et samlet forslag til det kommende budget. Forslaget til det samlede budget drøftes flere gange og skal være endeligt vedtaget senest den 15. oktober.