Økonomisk tilskud
Her kan du læse om hvad du skal være særligt opmærksom på, når du ansøger om særlig økonomisk støtte, for eksempel en enkeltydelse eller supplerende tillæg.
Særlig støtte er økonomisk hjælp, du kan søge, hvis du lever af ressourceforløbsydelse.
Har du nødvendige ekstraudgifter, som du ikke selv kan betale, kan du også søge om et særligt tilskud.
Læs mere om dine muligheder her
Er du i en vanskelig økonomisk situation, kan du søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter (hjælp i særlige tilfælde).
Du kan fx søge om hjælp til:
- Rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er uforudsigelige, hvis du har været ude for ændringer i dine forhold
- Midlertidig hjælp til betaling af husleje, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance
- Sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan ydes hjælp til efter anden lovgivning.
Behandlingen skal være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet - Flytteudgifter som fx udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter. Får du hjælp til boligindskud, skal du betale hjælpen tilbage på et senere tidspunkt. Hvis du vil flytte til en anden kommune, skal du søge om hjælp i den kommune, som du ønsker at flytte til.
- Udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig.
Dette gælder for alle med lav indkomst - dog ikke hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist under gammel ordning. Her har du i stedet mulighed for at søge om personligt tillæg eller helbredstillæg.
Som hovedregel kan du ikke få hjælp til udgifter, du har påtaget dig, inden du søger kommunen om hjælp. Kommunen tager stilling i hvert konkret tilfælde og lægger vægt på:
- Dine indtægter og udgifter og din opsparing og formue
- Din familiesituation
- Din mulighed for at have kunnet forudsige ekstraudgiften
- Typen af ekstraudgift
- Om ekstraudgiften falder ind under en anden lovgivning.
Hvis du er gift, indgår din ægtefælles forhold også i den samlede vurdering af din situation.
Hvis du modtager ydelser svarende til kontanthjælpsniveau, kan du søge om tilskud til tandpleje efter udførelsen. Det gælder dog ikke tilskud til tandpleje, som indebærer samlede udgifter på mere end 10.000 kr. (2026) Det gælder heller ikke, hvis du ønsker at søge kommunen om hjælp til dækning af en resterende egenbetaling.
Du skal lave en ansøgning, hvor du oplyser om:
- Hvad du søger om
- Din begrundelse for at søge
- Dine forsikringsforhold
- Din formue, plus evt. ægtefælles
- Dine indtægter, plus evt. ægtefælles
- Dine udgifter, plus evt. ægtefælles
Du kan søge kommunen om økonomisk tilskud til en række udgifter, hvis du står i en vanskelig økonomisk situation.
Du kan bruge kommunens ansøgningsskema og vedlægge din dokumentation.
I nogle tilfælde skal du tilbagebetale. Du kan fx tilbagebetale, hvis:
- du har modtaget ydelsen mod bedre vidende på et uberettiget grundlag.
- du har udvist uforsvarlig økonomi
- forholdene på ansøgningstidspunktet viser, at du kan tilbagebetale hjælpen i løbet af kortere tid.
Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse om,
- at hjælpen skal betales tilbage, og
- hvorfor du skal betale hjælpen tilbage.
Du kan få tilskud til alle former for tandpleje, både forebyggende og behandlende, hvis du modtager ydelser efter aktivloven svarende til kontanthjælpsniveau.
Hvis du får brøkpension, har du ret til tilskud, hvis brøkpensionen inkl. førtidspension svarer til kontanthjælpsniveau.
Hvis du modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har du ret til tilskud, hvis du modtager en ydelse, som svarer til kontanthjælpsniveau og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp.
Du er omfattet af tilskud til tandbehandling efter § 82a i Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS), hvis du modtager ydelser svarende til kontanthjælpsniveau. Dit tilskud er afhængig af hvilken sats du modtager.
Er din ydelse mindre end brutto kr. 12.498, vil din egenbetaling udgør et fast beløb på kr. 600,00 pr. kalenderår. Der er 100% tilskud til resten af udgiften, fratrukket tilskud fra sygeforsikring, tilskud fra Sygeforsikring ”danmark” eller andre offentlige tandplejeordninger.
Er din ydelse mindst brutto kr. 12.498, vil din egenbetaling udgør et fast beløb på kr. 600,00 pr. kalenderår. Der er 65% i tilskud til resten af udgiften, fratrukket tilskud fra sygesikringen, tilskud fra Sygeforsikring ”danmark” eller andre offentlige tandplejeordninger.
Kommunen skal forhåndsgodkende dit tilskud, hvis udgiften til dit samlede behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. (2026). Kommunen skal i så fald vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, før behandlingen udføres.
Når kommunen har forhåndsgodkendt et behandlingsforløb, som er dyrere end 10.000 kr. (2026), gælder godkendelsen kun for den behandling, du har fået godkendt, så længe betingelserne for tilskud er opfyldt. Dvs. så længe du modtager en ydelse efter aktivloven svarende til kontanthjælpsniveau. Kommunen skal dog yde tilskud i 2 måneder, fra du har fået din godkendelse, også selvom du ikke længere tilhører den gruppe, der er berettiget til tilskuddet, fx fordi du får et job.
Hjælp til dækning af egenbetaling
Du kan også søge om hjælp til dækning af egenbetalingen. Kommunen skal i så fald vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, og om du har økonomisk mulighed for selv at betale udgiften. Ansøgning om hjælp til egenbetalingen skal derfor også indgives før behandlingen udføres.
Du kan søge om særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du:
- har været ude for ændringer i dine forhold, der har medført et indtægtstab. Det kan fx være arbejdsløshed, sygdom, ophør af samliv eller andre situationer, hvor du ikke er i stand til at klare dine almindelige økonomiske forpligtelser
- hvis du modtager en anden offentlig forsørgelse end kontanthjælp fx ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge
- hvis du modtager supplerende kontanthjælp til en anden offentlig forsørgelse, fx sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge
- har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Retten til særlig støtte til høje boligudgifter afhænger blandt andet af dine formue- og indtægtsforhold. Hvis du er gift, og din ægtefælle har en indtægt, har dette også betydning.
Formuegrænsen for enlige er 16.200 kr. (2026-niveau), og formuegrænsen for gifte er 32.400 kr. (2026-niveau).
Du kan ikke få særlig støtte til høje boligudgifter, hvis du:
- modtager kontanthjælp eller har valgt ikke at modtage kontanthjælp
- har opnået efterlønsalderen og ikke opfylder betingelserne for at få social pension
- modtager førtids– eller folkepension.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden fire uger, fra de har modtaget din klage.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
| Mandag | 09:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
| Onsdag | 09:00 - 12:00 |
| Torsdag | 09:00 - 12:00 |
| Fredag | 09:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Lindevej 5 5750 Ringe
| Mandag | 08:00 - 15:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:15 |
| Onsdag | 08:00 - 15:15 |
| Torsdag | 08:00 - 17:15 |
| Fredag | 08:00 - 12:45 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Telefon
| Mandag | 09:00 - 12:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 09:00 - 12:00 |
| Onsdag | 09:00 - 12:00 |
| Torsdag | 09:00 - 12:00 |
| Fredag | 09:00 - 12:00 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |
Jobcenter
Lindevej 5 5750 Ringe
| Mandag | 08:00 - 15:15 |
|---|---|
| Tirsdag | 08:00 - 15:15 |
| Onsdag | 08:00 - 15:15 |
| Torsdag | 08:00 - 17:15 |
| Fredag | 08:00 - 12:45 |
| Lørdag | Lukket |
| Søndag | Lukket |