Aktivitet og samvær for voksne med handicap
Hvis du har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, kan du deltage i aktiviteter, som kan støtte dig i hverdagen.
Hvad består et tilbud om aktivitets- og samværstilbud af?
Tilbuddet kan omhandle såvel fysiske som sociale aktiviteter som f.eks. at:
- understøtte et godt netværk
- skabe mulighed for at etablere netværk mellem borgere med lignende funktionsnedsættelser
- forebygge social isolation, herunder deltage i fælles sociale aktiviteter
- forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet
- at udvikle og vedligeholde personlige færdigheder
Du betaler selv for kost og materialer samt hvid der er fælles udgifter.
Hvordan søger du om et aktivitets- og samværstilbud?
Du skal visiteres til aktivitets- og samværstilbud. Visitationen sker altid på baggrund af en konkret og individuel vurdering, der foretages af socialrådgiver i Myndighed.
Som udgangspunkt visiteres der til et aktivitets- og samværstilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvis tilbuddet kan dække dit behov.
Du kan som udgangspunkt komme i aktivitets – og samværstilbud 1-4 dage om ugen. Omfanget vil afhænge af din situation.
Kontakt Social Vejledning hvis du vil søge om at komme i aktivitets-og samværstilbud.