Crowfunding og puljer i lokalsamfundet
Vil du være med til at gøre gode idéer til virkelighed i dit lokalområde? Med Faaborg-Midtfyn Kommunes crowdfunding-platform kan borgere, foreninger og ildsjæle rejse penge til nye projekter.


Hvordan virker det?
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Opret en bruger
Opret dig som bruger på platformen.
En vellykket crowdfunding kræver planlægning og strategi. Følg disse trin:
- Definér mål og målgruppe: Sæt et realistisk beløb og forklar, hvad pengene skal bruges til. Kend din målgruppe og tilpas din kommunikation til dem.
- Fortæl en stærk historie: Del din idé med autenticitet. Brug gerne videoer og billeder til at gøre projektet levende.
- Planlæg markedsføringen: Brug sociale medier, e-mails og dit netværk.
- Hold momentum: Informér inden lancering og opdater løbende. Vær klar til at svare hurtigt.
Med en klar plan om engageret kommunikation øger du chancerne for succes.
- 2.
Opret dit projekt
Lav en beskrivelse på platformen, hvor du fortæller:
- Hvilken forskel vil dit projekt gøre og hvem vil det hjælpe? Hvordan vil det skabe værdi?
- Hvorfor er det netop dig eller jer der står bag indsamlingen? Hvad motiverer jer?
- Hvordan har I tænkt jer at gennemføre projektet? Hvad er planen?
Platformen hjælper dig videre fx. med at gennemgå og godkende din tekst, inden den bliver offentliggjort.
- 3.
Kom godt i gang med din indsamling
Nu er dit projekt live på platformen og din indsamling kan begynde!
- Invitér de vigtigste personer i dit netværk til at støtte og dele dit projekt. Det kan være venner, familie, kolleger eller foreninger - dem der virkelig kan gøre en forskel.
- Fortæl en engagerende historie om dit projekt. Hvad handler det om og hvad drømmer du om at opnå? Jo mere personligt og inspirerende desto bedre.
- Husk at holde dine følgere og donerer opdateret undervejs. Del billeder, videoer og små historier, der viser projektets fremskridt - det skaber engagement og holder interessen oppe.