start på hovedindhold

Bliv kontorelev

Er du interesseret i offentlig administration og vil du udvikle både dine faglige og personlige kompetencer inden for kommunikation, økonomi og service?

Faaborg-Midtfyn Kommune søger hvert år nye kontorelever med speciale i Offentlig administration. Opstart er omkring 1. september.

I marts-april opslår vi vores ledige kontorelevstillinger. Tilmeld dig vores elev-jobagent og få besked, når vi søger nye kontorelever, eller hold godt øje med vores ledige stillinger.

Se ledige stillinger

Om kontoruddannelsen

Uddannelsen er 2-årig med hovedvægt på oplæring i Faaborg-Midtfyn Kommune med 15 ugers skoleophold på Tietgenskolen i Odense. For kontorelever med speciale i offentlig administration inkluderer uddannelsen en studietur til Bruxelles.

Læs mere om uddannelsen hos Tiegent-skolen

Vi tilbyder

  • Gode ansættelsesvilkår
  • Ansvar og selvstændige opgaver
  • Hjælpsomme og imødekommende kollegaer
  • En elevklub med mulighed for at sparre med de andre elever i kommunen
  • Stor medindflydelse på eget uddannelsesforløb
  • Studietur til Bruxelles af 4-5 dages varighed

Løn under uddannelsen

Som kontorelev i Faaborg-Midtfyn Kommune får du løn både når du er i skole og når du er i praktik. Du bliver aflønnet efter overenskomst mellem HK og KL.

Vi betaler også dine skolebøger og din studietur til Bruxelles.