Socialt frikort

Din kommune kan godkende dig til et socialt frikort. Med et socialt frikort kan du tjene op til 20.000 kr. skattefrit.

Hvad er et Socialt frikort

Et socialt frikort giver borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 42.766 kr. (2025) skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i borgerens offentlige forsørgelsesydelser.

Det sociale frikort giver på den måde de mest udsatte borgere i samfundet bedre muligheder for at deltage i samfundets fællesskaber, at bidrage til dem og opleve værdi i hverdagen. Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at ansætte udsatte borgere.

Det sociale frikort kan anvendes i forbindelse med ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder mv., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser, boligsikring eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Skrevet af Social- og Boligministeriet