Botilbud Korinth

Botilbud Korinth er et socialpsykiatrisk tilbud, hvor voksne mennesker med psykosociale vanskeligheder kan bo i en periode af deres liv.

Om Botilbud Korinth

Botilbud Korinth er for dig, der er over 18 år og har psykiske udfordringer. Du kan have en sindslidelse som fx skizofreni, depression eller angst. Mange har også oplevet traumer, og nogle har et misbrug.

Vi ved, at livet kan være komplekst, og vi arbejder sammen med Rusmiddelcenteret, hvis der er brug for støtte til misbrug.


Alle beboere har deres egen lejlighed med:
          • Sove/opholdsrum
          • Eget badeværelse
          • Nogle har egen terrasse 
          • Lejligheder til længere ophold har også et lille køkken

Botilbuddet ligger i et stort hus, hvor selve huset har:
          • En stor atriumgård
          • Café og flere fælles opholdsrum
          • Samtalerum til netværkssamtaler
          • Fælles vaskerum
          • Aflåst cykelskur

Beliggenhed:
Botilbud Korinth ligger mellem Fåborg og Kværndrup og har gode busforbindelser. I byen er der indkøbsmuligheder, motionscenter, sportshal og en frivillig biograf.

Værdier

På Korinth arbejder vi ud fra fem vigtige værdier:
          • Ligeværdighed – Alle er lige meget værd.
          • Dialog – Vi taler sammen og lytter til hinanden.
          • Ordentlighed – Vi behandler hinanden med respekt.
          • Netværk som ressource – Vi ser familie og venner som en vigtig støtte.
          • Respekt for forskelligheder – Vi accepterer og værdsætter, at vi er forskellige.

Vi ved, at mennesker forstår ord forskelligt. Derfor er vi nysgerrige på hinandens synspunkter og forsøger at forstå hinandens oplevelser.

Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor beboere og medarbejdere er et "VI". Vi arbejder åbent og undersøgende, og vi lærer sammen gennem samtaler og refleksion.

Opstartsnetværk

Når du flytter ind, får du et opstartsnetværk med medarbejdere fra forskellige fagområder. Du kan selv vælge, hvem du vil samarbejde med, og du kan afslutte et samarbejde, hvis du ønsker det.

Når et samarbejde afsluttes, holder vi en samtale, hvor vi taler om, hvordan det har været. Det er vigtigt for os, at afslutningen sker på en god og respektfuld måde.

Hvis du vil vide mere